Termisk runaway: derfor er batteribrande anderledes

Sådan starter det

Udløseren er typisk fysisk skade, udefrakommende varme, overopladning eller en fabrikationsfejl. Når først en celle er i termisk løbsk, producerer den selv den varme, der driver processen videre til de næste celler - derfor hjælper det ikke at fjerne det, der startede branden. Undervejs frigives gasser, som både er giftige og kan danne en eksplosiv atmosfære i lukkede rum.

Derfor er slukning svær

Batteriets kabinet skærmer cellerne mod slukningsvandet, og processen har ikke brug for luftens ilt for at fortsætte. Strategien bliver derfor ofte køling eller kontrolleret nedbrænding frem for klassisk slukning - traditionel vandindsats giver et meget stort vandforbrug og forurenet slukningsvand. Og selv når branden er ude, er faren det ikke: restspændingen i cellerne kan udløse genantændelse, så anlægget skal overvåges i tiden efter.

Det er sket i Danmark

I Skagen brændte et udendørs batterianlæg på havnen i 2024, og i Brøndby brændte en battericontainer i 2025. Beredskaberne bruger hændelserne som læringscases, og Beredskabsstyrelsen har udgivet et temahæfte om indsats ved brand i BESS. Pointen er ikke at skræmme: det udendørs forløb i Skagen var håndterbart - samme scenarie i et lukket rum ville have været en helt anden opgave.